6. juni 2009

En karma yogi taler ud


Efter et herligt ophold på Gomde, er jeg blevet inspireret til at at starte en karma yoga blog. Jeg har fulgt lidt med på hjemmesiden og med glæde set lidt af den aktivitet der er foregået. Men virkeligheden overgår langt mine forestillinger, Erik og Tara’s kærlighed og hengivenhed til vores elskede Rinpoche er så nærværende at det virker som om mayas slør er visket bort. Denne glæde ved at opleve Rinpoche’s kærlighed så intenst og Dharmaen så nærværende har givet mig lyst til at dele den med sanghaen.

Jeg kan også se er der er flere opgaver end vores dejlige værtspar kan håndtere og vil derfor gerne opfordre mine sanghabrødre og -søstre til at komme og give en hånd med.
Jeg har derfor fået lyst til at dele nogen af mine oplevelser om karma yoga med jer. Jeg håber at fokus på denne praksis vil få det til myldre med glade praktiske yogier.

Jeg har været interesseret i yoga vejen siden jeg var 16 år gammel og føler en stærk tiltrækning til Jhan yoga, filisofiens vej. I starten gav det mig mange turbulente oplevelser indtil det gik op for mig at jeg blev nød til at praktisere karma yoga før jeg kunne betræde den vej jeg ønskede så stærkt. Siden har jeg hver gang det har været muligt givet mit beskedne bidrag ved at stille mit svendebrev til rådighed for Dharmaen.

På et tidspunkt mødte jeg en Lama i Indien der ønskede min faglige hjælp til at ombygge hans hus efter vestlige normer. Jeg kunne desværre ikke blive derude under hele projektet, så jeg måtte instruere indiske håndværkere så de kunne forberede det afsluttende arbejde. Den sidste gang jeg var derude fandt jeg ud af elektrikeren havde snydt på nogle ledningstræk. Så installationen var ulovlig efter dansk standart og potentiel farlig. Jeg prøvede at forklare Rinpoche sagens alvor men har virkede ikke som om det bekymrede ham så meget. De følgende dage blev jeg mere og mere vred og gik og surmulede for mig selv. Det blev til sidst for meget for Rinpoche og han tog fat i mig og spurgte om ”det var mit hus”. Med det samme så jeg det spind jeg havde viklet mig ind, jeg blev meget flov over min opførsel og knælede foran ham, sagde unskyld og tak for belæringen.
Det var en kraftfuld oplevelse og den stærkeste karma yoga belæring jeg har modtaget. Jeg har siden forsøgt at udføre mit bidrag til Dharmaen med et så rent hjerte som muligt, jeg siger hvis jeg får en ide og udfører det jeg får besked på. Når arbejdet er slut laver jeg et par glidefald, ofrer fortjenesten til alle væsner i universet og tænker ikke mere på det.

Når jeg har udført på arbejde for Dharmaen på denne måde, har jeg det som efter puja, belæringer eller retreat og jeg kan mærke en direkte afspejling i min praksis.

Kunne Milarepa have opnået fuld oplysning i et liv, hvis Marpa ikke havde givet ham opgaven med at bygge alle de stentårne for blot at rive dem ned?

Jeg håber at dette blog indlæg vil hjælpe flere til at gøre erfaringer indenfor denne ædle yoga kunst, Gomde bliver glad for jeres hjælp og I bliver glade for det løft i jeres praksis I vil opleve til gavn for alle væsener.

Torben