11. februar 2012
Karuna Workshops Benefit Year 2012 at Gomde
Kære alle,
Som I nok allerede ved, er Gomde i en situation i år, hvor der er behov for en ekstra indsats for at få en god økonomi og sikre Gomde og Strandgaarden.
Derfor har vi besluttet at gøre noget ekstra ved at udnævne 2012 til støtteår og under kampagnen ”Karuna Workshops Benefit Year 2012 at Gomde” tilbyde en række workshops, hvor alle donerer deres tid og al overskud går til Gomde.
Fem spændende og unikke undervisere har tilbudt at afholde kurser på Gomde og donere deres tid og evner. Programmet er som følger:
1. Følelsesmæssig intelligens og kommunikation, Jesper Skovlund, 20. -22. april, 2012.
2. Fotografi og meditation: At se med et åbent sind – udforskning af forgængelighed gennem billeder, Olav Nyhus, 4.-6. maj, 2012.
3. Medical qigong: “Biyun health preservation method”, Göran Jakobsen, 2. -3. juni, 2012.
4. Lær at dø fredeligt – praktiske anvisninger, der hjælper en selv og andre ved livets afslutning, Erik Pema Kunsang, 24.- 26. august, 2012.
5. Medfølelsens psykolog: Bevist nærvær og medfølelse, Antonia Sumbundu, 2.-4. november, 2012.
Der er kursusbeskrivelser for disse workshops på http://www.karunaworkshops.dk/ og en samlet poster >>her<<.
For at disse kurser kan gennemføres er der dog brug for frivillige hjælpere (i alt minimum 15 personer, dvs. tre personer pr. workshop) til at hjælpe med det praktiske omkring kurserne. Til hver workshop er der brug for 1 administrator, 1 kok, og 1 praktisk hjælper. Som frivillig kan du deltage gratis i kurserne, så meget som arbejdet ellers tillader det. Du bor og spiser naturligvis også gratis.
Kurserne kan kun afholdes hvis der er frivillige til arrangere dem, så din hjælp er meget påskønnet. Gomde vil gerne bidrage til støttekampagnen ved at hjælpe med at koordinere de frivillige og sætte dem sammen i teams. Hvis du har mulighed for at hjælpe med til en eller flere workshops bedes du sende en mail til: gomde@gomde.dk
Skriv til os inden den 17. februar.
Vi håber at høre fra dig!
Gomde
gomde@gomde.dk