I forbindelse med HH Dalai Lamas besøg i Danmark og to foredrag den 18. april 2011 var Rangjung Yeshe Gomde sammen med 8 andre foreninger medarrangør af dagen.
Der var en audiens søndag eftermiddag hvor et antal frivillige hjælpere deltog, og havde en unik mulighed for at møde HH Dalai Lama "tæt på."
I Gomdes stand, der blev opsat af frivillige aftenen inden arrangementet, og betjent af samme på selve dagen, blev der bla solgt røgelse, malaer, bøger, offerskåle, klokker, flag med mere.
Standen blev besøgt af mange interesserede, der købte ind af diverse og der blev taget godt imod Gomdes smukke postkort, folder og kursusprogram.
Andre frivillige hjalp til med mange praktiske opgaver som dørvagter, anvise folk pladser, checke billetter mm.
Det var et inspirerende, varmt og dybt møde med HH Dalai Lama og hans undervisning.
2500 mennesker deltog til hvert foredrag - et om formiddagen samt et om eftermiddagen.
Tak til alle Jer, der var med til at hjælpe med til, at denne dag forløb rigtig godt og for den gode stemning blandt frivillige og på Gomdes stand.
Varme hilsner og på snarligt gensyn, bestyrelsen.