11. – 13. Marts 2011
“Hvad skal der til?”
Rangjung Yeshe Sangha sætter rammen for dialog om Gomdes aktiviteter nu og i fremtiden. Rangjung Yeshe Gomde er grundlagt i 1994 efter et fælles ønske fra Tulku Urgyen Rinpoche og hans sønner, anført af Chøkyi Nyima Rinpoche samt en gruppe af hans nære elever fra hele verden om at skabe et sted, hvor det er muligt for en tid at vende blikket væk fra hverdagens forpligtelser og fordybe sig i Dharma-træning. Et sted hvor man i retreat – eller måske blot for en weekend – kan genfinde sin naturlige åbenhed og nysgerrighed – kvaliteter som man kan tage med tilbage og udfolde i sit daglige virke. Et sted hvor mange mestre videregiver deres unikke instruktioner, og hvor mennesker fra Vesten kan anvende instruktionerne i uforstyrrede omgivelser.
Rangjung Yeshe Gomde er med mange menneskers hjælp vokset og er i dag et smukt retreatland i bakkerne på Helgenæs med mange aktiviteter året rundt.
Sidste år den 5. juli blev foreningen Rangjung Yeshe Sangha stiftet under tilstedeværelse og støtte af Chøkyi Nyima Rinpoche. Foreningen er en ny og demokratisk ramme om aktiviteterne på Gomde.
Sangha bestyrelsen ønsker, at så mange som muligt kender til, hvordan Gomde fungerer til dagligt, under kurser og retreats: ”Vi vil gerne, at så mange som muligt oplever at være del af Gomde som et levende, unikt og spændende miljø, hvor vi møder hinanden og efterlever den kostbare undervisning, vi modtager fra store mestre. Hvad skal der til for, at stadig flere får lyst til at involvere sig i at styrke Gomde som et smukt og kostbart retreatland? Hvad skal der til for, at Gomde styrkes som et sted til fælles inspiration og glæde?”
Hvornår: Vi starter fredag den 11. marts, ved 19-tiden og slutter søndag den 13. marts ved middagstid.
Hvor: Rangjung Yeshe Gomde, Smedehalden 3, Esby, 8420 Knebel
Hvad koster det at deltage: 100,- kr/person
Arrangør: Rangjung Yeshe Sangha bestyrelsen
Tilmelding: senest d. 6. Marts til: kajh@post1.dansknet.dk på tilmelding skal i anføre, hvornår i kommer og tager af sted, - af hensyn til den praktiske planlægning.
Program for weekenden:
Fredag:
Ankomst og hygge snak
kl. 20.00 Fælles meditation
Lørdag:
kl. 08.00 Fælles meditation
kl 09.00 Brunch og Introduktion om foreningens syn på, hvad der skal til, nu hvor den overtager planlægning og gennemførelse af kursusaktiviteter m.m.
Oversigt over funktioner på Gomde. Tovholdere fortæller om deres funktioner og samarbejde med andre.
kl 12.00 Opvask og madlavning.
kl. 13.00 Fælles meditation.
kl.14.00 Frokost.
kl. 15.00 Gå tur.
kl.16.00 Grupper omkring specifikke funktioner. Her vil vi kunne gruppere os efter, hvad vi er specielt interesserede i.
I denne del af mødet, vil der også være mulighed for at tilmelde sig som tovholder eller "føl" for en funktion.
kl. 19.30 Aftensmad og evt fortsættelse af diskussioner.
Søndag:
kl. 08.00 Fælles meditation
kl. 09.00 Brunch og overblik over, hvad vi kom frem til. Nye ideer og hvorvidt arrangementer som denne weekend kan bruges som redskab til organisering, udvikling og styrkelse af arbejdet og fællesskabet på Gomde.
Kh Bestyrelsen