5. marts 2009

Nyhedsbrev fra Gomde

Kære venner

I dag med det skønneste solskinsvejr på Helgenæs, det er som om foråret er på vej. Det har været et dejligt efterår og en lang vinter.

Vi har haft Phakchok Rinpoche’s besøg i september og Ani Dekyi Chodron’s "Grøn Tara retreat" i december. Erik’s retreat i Ligevægt og Klarhed i februar.

Vi har haft besøg af Irene Engelbrecht med sin Taijiquan gruppe, af en kærlig vietnamesisk munk som underviste i mindfullness, og af Katrine Faber med sit Vox Viva sang program.

Hver lørdag har vi stadigvæk Rangbab Samten fælles meditation og Erik som underviser i teksten "The words of my perfect teacher".

Vi har flere programmer i foråret, bl.a med Erik’s introduktion til buddhisme: Grundkursus i Buddhas Veje I og II i april og maj. Kurser der skal foregå på Gomde hvert år.

Vi har haft focus på mere opfordring til at støtte Gomde. Jeres månedlige støttebeløb (ialt 5000kr pr mdr.) som er yderst vigtig for Gomdes overlevelse.

Fortsat tusind tak. Bliv endelig ved. Pengene dækker 1/4 af de månedlige udgifter.

En rigtig god nyhed er at Jan Frølich og Eva Gudmand Højer har doneret 16 spinternye flotte termovinduer. De 10 vinduer bruges til stue og første etage i forlængelsen og de sidste 6 i lamahuset ud mod gårdspladsen. Det bliver SÅ smukt og vi glæder os meget over denne forbedring.

Desuden har Jan tilbudt at sætte vinduerne i og beklæde hele lamahusets forside og forlængelsen med lærketræ. Træplankerne er lige ankommet. Det kommer til at se ud som Tempelsalen, som også er beklædt med lærketræ. Kom og hjælp Jan og os, så vi ikke står alene med det.

Den første arbejdsweekend bliver d. 17-18-19 april 2009.

Chokyi Nyima Rinpoche udtrykte sidste år fire ønsker for Gomde:

• At forlængelsen bliver færdig

• At få lavet et flot alter i tempelsalen (Dette projekt starter vi op efter sommercamp)

• Hans tredje ønske er et "våbenhus" foran tempelsalen

• Det fjerde ønske er at få trægulv i tempelsalen

Vi håber og ønsker at du har lyst være med til at gøre forlængelsen færdig i arbejdsweekenden d. 16 til 18 april.

Ring til Gomde Tlf. 86356835, eller email gomde@gomde.dk

Vi er i gang med at lave den nye version af hjemmesiden. Den bliver udvidet med mange nye emner. Årets programmer står på forsiden.

I kan smugkigge på www.gomdedk.dk.

Flere nyheder: Det store fælleskøkken har fået reoler i rustfrit stål. Der er opvarmning i form af en brændeovn, så nu fungerer køkkenet hele året rundt.

Vi har desuden købt 100 små skåle og 100 glas til portionsanretninger som gør at vi kan servere mere indbydende mad for jer og Gomdes gæster.

Vi har også købt nyt service til Rinpoche og gæster, samt et flot skab til Rinpoche’s værelse.

Entreen i lamahuset er istandsat, malet og ser godt ud. Dørkarmene er endelig sat på og nymalede. Der er skiftet lamper i entreen og på gangene på 1. sal.

80% af de 30.000 kr.i rejseomkostningerne for Chökyi Nyima Rinpoche og følge er nu allerede dækket af Trisong Deutsen Selskabet’s gamle og nye medlemmer. Tusind tak til jer.

Vi glæder os allerede til Summercamp 2009. Det bliver dejligt at se Rinpoche og jer alle igen.

Mange kærlige knus fra os på Gomde DK.


PS. Der er en RYGomde gruppe der er ved at starte op i Århus og vil mødes en gang om ugen. Hvis I bor i nabolaget så kontakt Olav S. Sovik ossovik@combitel.no