Hej Erik
Der var engang, jeg læste hjertesutraen igen og igen, jeg tror faktisk, jeg kunne den udenad i en oversættelse af Olaf Højer (ikke helt den, der nu ligger på nettet). Da jeg læste den oversættelse, jeg fik til Phakchok Rinpoches belæring stødte jeg mig på den hist og her. Det fik mig til at gå igang med at prøve på at udbedre oversættelsen, vi fik. Jeg tænker, at det kan være en idé, at lægge den ud på bloggen og opfordre til forslag og debat om den. Det kan være andre, kan komme på ord, jeg ikke har tænkt på og finde fejlforståelser i min oversættelse. Det er ikke let at se klart, hvad man selv laver og målet må være at få den bedst mulige oversættelse af en væsentlig tekst.
Kærlig hilsen Bodil i Borup
Prajnaparamita Hridaya Sutram
Hjertesutraen
"Således har jeg hørt. Engang opholdt Den Velsignede sig på Grippebjergets tinde i Rajagriha sammen med en stor forsamling af munke og en stor forsamling af bodhisattvaer.
På det tidspunkt var Den Velsignede fordybet i den samadhi, som kaldes "dyb illumination", og på samme tid trænede(1) den ædle Avalokitesvara, en bodhisattva-mahasattva, i den dybe prajnaparamita hvorved han så at de fem skandhaer er tomme for egen eksistens(2).
Gennem Buddhas inspiration spurgte ærværdige Shariputra da den redle bodhisattva-mahasattva Avalokitesvara: "Hvordan udøves den dybe prajnaparamita når en ædel families søn eller datter ønsker at træne(3) i den?"
Således adspurgt svarede den ædle bodhisattva-mahasattva Avalokitesvara ærværdige Shariputra: "O, Shariputra en ædel families søn eller datter, som ønsker at træne i den dybe prajna-paramita, bør i klarhed anskue således: Han eller hun bør se de fem skandhaer tomme for egen-eksistens(4).
Form er tomhed. Tomhed er form. Tomhed er ikke andet end form. Form er ikke andet end tomhed. På samme måde er følelser, opfattelser, mentale formationer(5) og bevidstheder tomme.
Således Shariputra, alle dharmaer(6) er tomhed. De er uden kendetegn og har ingen fødsel, intet ophør, ingen renhed, ingen urenhed, de formindskes ikke og forøges ej.
Derfor Shariputra, tomhed har ingen former, ingen følelser, ingen opfattelser., ingen mentale formationer(5) og ingen bevidstheder; intet øje, intet øre, ingen næse, ingen tunge, ingen krop, intet sind; ingen til igen lugt, ingen smag, intet berør1igt, ingen dharmaer(6); intet øje-dhatu(7), intet sinds-dhatu op til intet sinds bevidstheds dhatu; ingen uvidenhed, intet ophør af uvidenhed, ingen alderdom og død op til intet ophør af alderdom og død; ingen lidelse, ingen oprindelse til lidelse, intet ophør af lidelse, ingen vej, ingen visdom, ingen opnåelse og heller ingen ikke opnåelse.
Derfor Shariputra, da bodhisattvaer ikke har noget ønske om opnåelse, hviler de i prajnaparamita(8). Da de ikke har nogen formørkelse(9) i sindet, har de ingen frygt. De overvinder falskhed. og når fuldendelsen af Nirvana. Det er takket være prajnaparamita at alle buddhaer i de tre tider vågner op til uovertruffen, sand og fuldstændig(10) oplysning.
Derfor skal det mægtige prajnaparamita mantra, det store mantra for indsigt(11),
Således Shariputra, bør en bodhisattva-mahasattva træne i den
dybe prajnaparamita."
Da rejste Den Velsignede sig fra samadhi og sagde til ædle bodhisattva-mahasattva Avalokitesvara: "Vidunderligt! Vidunderligt! O, søn af ædel familie, sådan er det. O, søn af ædel familie, netop sådan er det. Den dybe prajnaparamita bør udøves netop som du har forklaret og selv tathagataerne vil fryde sig."
Da Den Velsignede, havde talt således, glædede ærværdige Shariputra, ædle bodhisattva-mahasattva Avalokitesvara og hele den store forsamling sig sammen med hele verden, dens guder, mennesker, halvguder og gandharvaer og priste Den Velsignedes ord.
Oversat af Dharmashri Group, Karchik (Carsten von Würden), 2008, og rettet af Erik Pema Kunsang.
1) Der står i Erik Pema Kunsangs oversættelse til til engelsk således: "and at the same time noble Avalokitesvhara, the bodhisattva mahasattva, while practicing the profound prajnaparamita, saw in this way: he saw the five skandhas to be empty of nature." Jeg mener ikke at træne er en passende oversættelse af practicing i forbindelse med prajna paramita. Som jeg har forstået det, er der en masse sindstræning, der korrekt udført fører til, at man kan ende med at opholde sig i prajnaparamita. (og så er det så vidt jeg har forstået først momentvis med mellemliggende brug af sindstræningsredskaber, som middel til næste moment). Jeg kan ikke finde noget dansk ord, der indeholder den samme evne til at rumme det for menneskesindet paradoksale, at man udfører noget uden at man foretager sig noget.
2) de fem skandhaer er tomme for egen-eksistens. Jeg tænker på, hvordan noget kan være tomt for noget. Siger man, at koppen er tom for kaffe, er det underforstået, at der har været kaffe i den. Sådan forholder det sig ikke med skandhaerne, hvert enkelt skandhas sande natur er tom = uden indhold. Der har aldrig været nogen egen-eksistens i den. Det er sådan set også det, der står i Erik Pema Kunsangs oversættelse til engelsk. (se foregående afsnit)
Edward Conze oversætter sætningen således fra Sanskrit i bogen "Buddhist Wisdom The Diamond Sutra and the Heart Sutra": "saw that in their own-being they were empty" og kommenterer oversættelsen således: "He saw: It is the special funktion of wisdom to penetrate into the own-being of things. Avalokita saw into it directly with his 'wisdom eye'. This wisdom eye, to quote Buddhaghosa again,'has Nirvana for its object, and it has removed the latent tendencies towards ignorance".
"To see events in their own-being is to see them as they really are in themselves. Their real nature is normally overclouded by the appearance they present to us under the influence of greed, aggressiveness and delusion."
M.h.t. empty forklarer Conze det etymologisk således: "sunya conveys the idea that something, which looks like much, is really nothing. From outside there appears to be a lot, but there really is nothing behind. A 'swelled' head, as we know, is an 'empty' head."
På dansk har vi ordsproget "tomme tønder buldrer mest".
Jeg mener, at ovennævnte oplysninger og overvejelser berettiger, at oversættelsen ændres til de fem skandhaer af natur er tomme eller de fem skandhaers naturer er tomme. M.h.t. den sidste oversættelse ved jeg ikke, om natur skal sættes i ental = at man ser på hvert enkelt skandha for sig, eller at det er antaget, at de fem skandhaer har samme natur.
3. Her kan man godt bruge træne, da det er Shariputra, der ikke befinder sig i dyb illumination, som spørger.
4. Han eller hun bør se de fem skandhaer tomme for egen-eksistens. Erstattes af: At de fem skandhaer af natur er tomme eller de fem skandhaers naturer er tomme.
5. formationer, jeg synes, det danske ord dannelser er lige så præcist, så hvorfor ikke bruge det?
6. dharmaer er ikke sådan lige at oversætte og jeg vil derfor foreslå en note, hvori ordet forklares.
7. dhatu betyder element eller bestanddel, jeg vil foreslå bestanddel, da det er et ord, det beskriver meningen godt.
8. Derfor Shariputra, da bodhisattvaer ikke har noget ønske om opnåelse, hviler de i prajnaparamita. Jeg mener, det er forkert. Det, at de ikke har noget ønske om opnåelse udelukker ikke, at de kan have ønsker om så meget andet f.eks. en is eller ikke har ønsker og måske blot sidder og er åndsfraværende sløve, og ingen af de sindstilstande gør, at de opholder sig i prajnaparamita.
I bogen "Profound Wisdom of The Heart Sutra and other teachings, Bokar Rinpoche Khenpo Donyo" er den oversat således:"Therefore Shariputra, because the bodhisattvas have nothing to attain, they leave it up to the Profound Perfection of Transcendent Wisdom and dwell in it." Bokar Rinpoche kommenterer således: " Effectively, bodhisattvas have nothing to obtain because their realization relies in this Transcendent Wisdom which has no goal to be attained.
Man kan også sige, at i Prajnaparamita, som er en ubegribelig tilstand, er alle begreber faldet fra hinanden og dermed også forestillingen om opnåelse og ikke opnåelse.
En oversættelse bygget på oversættelsen fra Bokar Rinpoche's belæring kunne lyde sådan: Derfor, Shariputra, eftersom bodhisattvaer intet har at opnå, forlader de sig på prajnaparamita og opholder sig * deri.
*Jeg vil ikke bruge ordet hviler, da det ikke en umiddelbart er værdineutral oversættelse af abide eller dwell, som er de ord, der bruges i engelske oversættelser.
9. formørkelse Jeg får associationer til tunge sindstilstande 'hans sind var formørket af vrede', hvorimod jeg ikke mener, man bruger udtrykket 'de var formørkede af forelskelse', der bestemt er ligeså stor en hindring for at se klart som vrede. Da man sagtens kan bruge udtrykket 'hindring for at se klart' i forbindelse med alle menneskelige sindstilstande, og jeg samtidig kunne finde på at sige, at mine snavsede brilleglas forhindrer mig i at se splinten tydeligt, vil jeg forslå, at formørkelse erstattes med forhindringer eller blot hindringer.
10. fuldstændig jeg foretrækker fuldkommen idet ordsammensætningen har en antydning af noget der er kommet til sit hele, således, at der intet er tilbage, men det er nok en smagssag
11. det store mantra for indsigt, ifølge de engelske oversættelser er det mantraet for stor indsigt, der bør stå i stedet. Det kan godt være det andet lyder bedre som en remse, men det er ikke rigtigt oversat, der er en betydningsforskel og det mener jeg, man skal respektere i en så betydningsmættet tekst.
12. det uforlignelige mantra, det er rigtigt at unequalled betyder uforlignelig, men hvis man oversætter det med mantraet uden lige får man lidt med af underforståelsen "equal to the unequalled" som er helt med i Bokar Rinpoche's oversættelse og som Conze forklarer således:" Unequalled, more literally 'equal to the unequalled', is also a traditional attribute of the Buddhas. It means 'incomparable', or it is that which makes one equal that which cannot be equalled."
Bokar Rinpoche forklarer det således:"A being submitted to the illusory mode of functioning of mind perceives phenomena as good, bad, pure, impure and so on. He or she discriminates phenomena and classifies them with a scale of values. Realization of Transcendent Wisdom recalls all phenomena to the absence of their own existence, and therefore, they are perfectly equal."
13. beroliger , I"Profround Wisdom of The Heart Sutra and other teachings, Bokar Rinpoche, Khenpo Donyo"kommenterer Bokar Rinpoche sætningen således: "As it was seen, when one realizes Transcendent Wisdom, suffering itself is perceived as having no existence." Og oversættelsen lyder således: "the mantra that perfectly dissipates all suffering "'dissipate' betyder 'sprede', ' bortjage', derfor vil jeg foreslå at beroliger erstattes med forjager, der har en klang af, at der ikke er noget tilbage, når mantraet er sagt, hvorimod, det ikke nødvendigvis er tilfældet med berolige.
Jeg har brugt følgende oversættelser:
"Profround Wisdom of The Heart Sutra and other teachings, Bokar Rinpoche, Khenpo Donyo"
"Buddhist Wisdom The Diamond Sutra and the Heart Sutra" Edward Conze
Erik Pema Kunsangs oversættelse I den gamle "Rangjung Yeshe Chantbook"
Oversættelsen på H.h. Dalai Lama´s belæringer på Hjertesutraen har en oversættelse på dette link http://www.lamrim.com/hhdl/
Olaf Højers oversættelse til dansk fra tibetansk, der kan findes på http://www.tilogaard.dk . Olaf siger, at den to steder er tendensiøs: medfølelse er oversat til barmhjertighed og transcenderet til overstået.
------------------------------
Bemærkning fra Erik: oversættelsen i den gamle Rangjung Yeshe Chantbook kom fra Nalanda Translation Committee under Chogyam Trungpa Rinpoche's vejledning.
Hvis I har bemærkning til indlægget så klik på ''kommentar'' nedenunder.
