5. oktober 2008
Phakchok Rinpoches 4 dages besøg i Danmark september 2008.
The king of all these, the doer and deed
Takes joyful delight in the bliss of his queen
Akshobhya sattva concealed in his heart
He shines with the mudra of vajra and bell
The embodiment of all secrets is the HUNG in his heart
He embraces her with the crossed vajra and bell.
Fra Lotus Essens Tantra
En Buddha kom til Gomde.
Phakchok Rinpoche og Lama Tenpel blev hentet af Mikael og Lone i lufthavnen i Bentley og god stil.
På traditionel vis modtog vi Rinpoche på gårdspladsen med khatak.
Rinpoche gik direkte i tempelsalen, som Anne Lise havde smukt dekoreret med flotte blomster. Der var uformelle velkomsttaler og vi drak te og fik kiks med oliven tapenade og vindruer.
Næste morgen startede tidligt med Lama Tenpel som lavede Grøn Tara meditation på tibetansk og engelsk.
Phakchok Rinpoche startede ”Two-days Intensive” med hans ligefremme facon ved at introducere og fortælle lidt om ham selv og bad os også om at gøre det samme. Det var en god måde at mindske distance på.
Før Rinpoche begyndte sin undervisning i Hjerte Sutraen, læste han den op på tibetansk. Vi læste den højt på dansk, som vi havde takket været Carstens rigtige gode oversættelse.
I de næste tre timer flettede Rinpoche original teksten sammen med hans og vores personlige meditationsoplevelser. Det gjorde det meget spændende og han fik os virkelig til at føle at vi alle godt kan være med i Buddhas dybe lære.
Om eftermiddagen var der rig lejlighed til at få svar på alle spørgsmål. Rinpoche er begyndt at vise et kraftfuldt format som meditationslærer og det klæder ham at være blevet nybagt far.
Phakchok Rinpoche talte en del engelsk og Erik oversatte det tibetanske direkte til dansk. For de tre engelsktalende deltagere oversatte Sascha fra dansk til engelsk.
Lama Tenpel sørgede for at Vajra Kilaya og Dharma beskytterne ikke blev glemt om aftenen.
Køkkenpersonalet Anette, Ditte og Tara lavede dejlig vegetarisk mad og havde tilrettelagt arbejdet så de også kunne være med til undervisningen.
På forsøgsbasis var der hverken pris på eller registrering til undervisningen. Alle var velkomne og udviste taknemmelighed for undervisningen ved at give en donation direkte til Rinpoche og hans projekter.
Annelise tog imod penge for måltider og overnatninger, mens Carma skrev folk op på sangha card listen. Mette, Hans Ulrick og Laila hjalp til at gøre Gomde smuk og indbydende. Susan stod i cafeen med hendes skønne hjemmebag og masser af øko-chokolade. Jyoti var travl i Ratna Boutique og der var god salg af de nye flotte varer fra Nepal og af Dharma bøger.
Tak til jer alle for god hjælp og hjertelig indsats.
Næste dag startede igen med grøn Tara praksis sammen med Lama Tenpel.
Phakchok Rinpoche begyndte dag to med at læse Lotus Essens Tantraen op på tibetansk og vi andre reciterede den sammen på engelsk. Rinpoche forklarede den så smukt og klart. Guru Rinpoches hjerte på to sider.
Det var første gang i Danmark at Lotus Essens Tantraen blev givet. Gennem mange år har det været Eriks ønske at denne tantra blev videregivet her på Gomde.
Da Rinpoche afsluttede hans undervisning gav han en flot gave til alle deltagere. En original kopi af Tantraen i en vandtæt amulet trykt med guld på mørkeblå baggrund.
Rinpoche nåede således at give sammenfatningen af hele Buddhas lære, både Sutra og Tantra på to dage.
Til slut gav Rinpoche en oplæsning som tilladelse til at praktisere Grøn Tara, for blandt andet dem der skal i retreat i december måned her på Gomde.
Den sidste aften spiste vi aftensmad sammen med Rinpoche i spisesalen og der var sådan en dejlig lykkelig stemning.
Rinpoche var meget glad for at være på Gomde og lovede at komme igen. Han var tilfreds med det nye donationssystem. Det vidste sig at Rinpoches donation blev større ved at folk gav til Rinpoche personligt.
Tak til Phakchok Rinpoche og Lama Tenpel og til alle 70 Dharma gæster der kom til undervisningen.
Vi ønsker fra vores hjerter at se jer alle igen her på Gomde.
Mange kærlige hilsner
Erik og Tara.