19. august 2012

Tenga Rinpoches relikvier ankommer til Odense


Søndag den 9. september ankommer Tenpa Yarphel til Odense for at overbringe Kyabje Tenga Rinpoches relikvier og rober til Benchen Karma Geleg Dargye Ling.

Benchen Klosteret i Nepal har besluttet at ofre nogle af Tenga Rinpoches relikvier og aske samt et fuldt sæt af Rinpoches rober til Benchen Karma Geleg Dargye Ling, Tenga Rinpoches center i Danmark.

Disse vil blive anbragt i centeret som en repræsentation af Tenga Rinpoches legeme, tale og sind for at give Tenga Rinpoches elever og alle, der har en forbindelse til ham, mulighed for at modtage den meget store velsignelse, der er forbundet hermed.

Tenpa, som er Tenga Rinpoches ældste ledsager og personlige repræsentant, vil forestå ceremonien i forbindelse med overdragelsen. Ceremonien starter kl. 14.00 med bønnen ”Calling the Guru from Afar” og en mandala-ofring.

Vi vil hermed hjerteligt invitere alle Tenga Rinpoches elever fra hele landet til at deltage i denne lykkebringende begivenhed, så vi alle kan samles i vore ønskebønner om Tenga Rinpoches hurtige tilbagevenden.

NB!  Husk praksis-teksten til Calling the Guru from Afar, da vi laver den sammen til ceremonien!