Søndag den 9. september ankommer Tenpa
        Yarphel til Odense for at overbringe Kyabje Tenga Rinpoches
        relikvier og rober til Benchen Karma Geleg Dargye Ling.
Benchen Klosteret i Nepal har besluttet at
        ofre nogle af Tenga Rinpoches relikvier og aske samt et fuldt
        sæt af Rinpoches rober til Benchen Karma Geleg Dargye Ling,
        Tenga Rinpoches center i Danmark.
Disse vil blive anbragt i centeret som en
        repræsentation af Tenga Rinpoches legeme, tale og sind for at
        give Tenga Rinpoches elever og alle, der har en forbindelse til
        ham, mulighed for at modtage den meget store velsignelse, der er
        forbundet hermed.
Tenpa, som er Tenga Rinpoches ældste ledsager
        og personlige repræsentant, vil forestå ceremonien i forbindelse
        med overdragelsen. Ceremonien starter kl. 14.00 med bønnen
        Calling the Guru from Afar og en mandala-ofring.
Vi vil hermed hjerteligt invitere alle Tenga
        Rinpoches elever fra hele landet til at deltage i denne
        lykkebringende begivenhed, så vi alle kan samles i vore
        ønskebønner om Tenga Rinpoches hurtige tilbagevenden.